Planlæg din begravelse
Lad Bedemand Yde bistå jer ved begravelser og bisættelser i Odense og omegn.
Planlægning af din begravelse
Muligvis er det svært at forholde sig til, at man faktisk skal dø. Måske synes man heller ikke det er vigtigt, for man skal jo alligevel ikke selv være ”rigtig” med til denne sidste ceremoni.
Men det er vigtigt. Ikke for en selv, men for ens pårørende. Når du engang er død, vil dine pårørende sandsynligvis være i sorg, og de kan have brug for at sige ordentligt farvel. Hvis du har fortalt dem, hvad dine ønsker er for din begravelse, vil det gøre det meget lettere for dem. De fleste vil nemlig gerne gøre det så rigtigt som muligt.
Ved de, om du vil have en stor begravelse, hvor alle er inviteret, eller om du foretrækker, at det bare er de nærmeste? Er der nogle sange, som er specielt vigtige for dig? Hvor synes du, begravelsen skal holdes henne? Det kan virke som detaljer, men det er det bestemt ikke for de efterladte. Så overvej måske allerede i dag at skrive dine ønsker ned – eller fortæl dine pårørende om det. Hvis du gør det, mens du stadig er frisk og rask, behøver det slet ikke at være så svært, men kan faktisk være en rigtig god oplevelse.
En ceremoni skal afspejle dit livssyn
Hvis du er kristen, er det helt naturligt, at din begravelse skal foregå i kirken hvor præsten står for ceremonien. Men hvis det religiøse ikke har spillet en rolle i dit liv, kan det virke underligt at den sidste ceremoni skal foregå på denne måde. Mange vælger måske alligevel denne løsning, da det er dét, de kender, og de ved, at præsterne er vant til at afholde begravelsesceremonier.
I stedet skal ceremonien gerne afspejle dit livssyn. Den skal afspejle de værdier, der var vigtige for dig gennem livet, om det var dit engagement i børn, din store glæde ved naturen, dit behov for at hjælpe andre, din interesse for andre kulturer, dit nærvær, din glæde ved at lave mad til andre – eller noget helt andet. Dine pårørende skal gerne kunne genkende DIG ved ceremonien.
Hos Bedemand Yde er det dét vi lægger vægt på – at de pårørende kan genkende den afdøde i det, der bliver fremført. De pårørende skal kunne gå fra begravelsen med en oplevelse af, at det var ”sådan du var”, og have fået ”genopfrisket”, hvad det var, der gav dit liv mening.
66 10 85 90
Vi træffes telefonisk hele døgnet
- alle dage
For personligt møde aftales tid.
Henvend dig til Bedemand Yde for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer i sorgens stund.
Kontakt bedemanden på tlf.
66 10 85 90 for en aftale. Du kan kontakte os alle dage i ugen, døgnet rundt.
Kan vi hjælpe dig?
Du er meget velkommen til at skrive en besked til os. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Find os på facebook
Bedemand Yde ApS
Fjordvej 83 • 5330 Munkebo
66 10 85 90 • yde@bedemandfyn.dk
Korsløkke - Munkebjerg Begravelse ApS
Østerbæksvej 72, st. th. • 5230 Odense M.
66 10 85 00 • yde@bedemandfyn.dk
Kerteminde Begravelse ApS
Mølleløkken 55 • 5300 Kerteminde
64 67 00 11 • yde@bedemandfyn.dk
Munkebo Begravelse ApS
Fjordvej 112b • 5330 Munkebo
65 97 51 11 • yde@bedemandfyn.dk