Begravelsesguiden

Tanken med begravelsesguiden er, at du hurtigt og enkelt, kan danne dig et overblik over de hyppigst stillede spørgsmål. Bemærk, at du altid kan ringe til os på 6610 8590 hele døgnet. Vi er der for dig, når du har brug for os.

Dødsattest

Umiddelbart efter dødens indtræfning, bør man have kontakt til en læge, som skal skønne at døden er indtrådt. Hvis døden er uventet og man er bragt til sygehuset, vil det typisk være lægen på sygehuset eller egen læge, som tilkaldes for at skrive dødsattesten. Man må også gerne ringe til bedemand Lene Yde, så vi kan yde fornøden bistand. Bedemanden kommer gerne ud og laver samtalen, selv om lægen ikke har været der endnu. Bedemanden kan ikke foretage sig noget med afdøde, førend afdøde er besigtiget af en læge. Der kan være behov for yderligere undersøgelser, både fra lægens og fra politiets side. Vil du vide mere om dødsattesten, så besøg Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvad sker der når man dør

Det kan være svært at tale om død, men hvad sker der egentlig med kroppen når man dør?

Når døden indtræffer stopper hjertet med at slå, blodet bliver tykt og størkner (det koagulerer).

Når det sker, så begynder der at fremkomme ligpletter (livor mortis), hvilket skyldes en bundfældning af blodet, det synker med tyngdekraften.

Noget af det sidste synlige tegn inden kroppen forgår, er det man kalder “rigor mortis”. Musklerne bliver stive og musklerne får ikke længere ilt. Celler begynder at dø og kroppen forgår hurtigere. Hår og negle vil dog stadig gro efter at døden er indtrådt.

Med andre ord, det er alt sammen helt naturligt og din bedemand sørger for, at afdøde ser ordentlig ud til begravelsen eller bisættelsen.

Hvad skal jeg gøre ved dødsfald

Der er en række ting der skal ske ved dødsfald. Vi kan hjælpe med det hele.

• Dødsattest – Kontakt lægen
• Kontakt os på 66 10 85 90. Det er godt, hvis du kender afdødes personnummer samt ægtefælle/partners personnummer
• Vi kontakter præsten eller kirkekontoret senest 2 dage efter døden er indtruffet. Vi finder lokaler, såfremt det er en ceremoni uden præst (borgerlig)
• Sørg for at løn og pension udbetales til ægtefælles konto, da evt. fælles konto bliver spærret ½-2 døgn efter dødsfaldet er anmeldt

Denne dokumentation skal du fremskaffe:

• Bedemanden skal bruge afdødes personnummer, sygesikringskort, pas eller andet ID
• samt ægtefælle/partners personnummer (ID).
• Hvis anmelder er en anden end ægtefælle/partner, da også dennes personnummer (ID)

Alle andre spørgsmål og vigtige informationer, skal din bedemand nok sørge for. Ovenstående er det vigtigste her og nu.

Udbetaling Danmark under (ATP) ved død

Hvis man er født før 1. april 1957 har man ret til kr. 1.050,- dette beløb fratrækkes din regning ved os. Ydermere anmoder vi om sygeforsikring Danmark. Hvis man er i gruppe 1 eller 2 udbetales kr. 1.400,- i begravelseshjælp, som ligeledes fratrækkes regningen for begravelsen.

Såfremt man har begravelsesopsparinger, fagforening eller lignende, så hjælper vi som din bedemand med at hente beløbene hjem.

Efter begravelse eller bisættelse skal de efterladte have styr på ATP pension. Når vi laver dødsanmeldelsen til skifteretten, får ATP automatisk besked. Reglerne og lovgivningen er omfattende på punktet omkring ATP. Vil du vide mere, kan du læse om det på Borger.dk. 

Dødsfald skifteretten

Skifteretten bliver automatisk oplyst om dødsfald og vil kontakte nærmeste pårørende omkring bodeling. Inden da kan du med fordel have afklaret hvordan boet skal skiftes (fordeles). Du kan besøge skifterettens hjemmeside her.

Arv og gæld ved dødsfald

Arv og gæld kan skabe stor splittelse mellem de efterladte, eller det kan gå ret smertefrit. Information omkring arv og gæld fra den afdøde kan du læse mere om hos Danske Bedemænd.

Hvad skriver man på et kort til begravelse

Et kort som du vedlægger bårebuketten, kan i virkeligheden være lige som du lyster. Et par gode ideer til begravelseskortet er:

• Et vers du eller afdøde var glad for
• Et uddrag af et digt
• En personlig oplevelse du havde med afdøde
• Udvise medfølelse og empati for de nærmeste pårørende

Uanset hvad du skriver på kortet, så husk at oplyse hvem du er, med adresse eller mail. Mange efterladte sender en tak for bårebuketten.

Flagregler ved dødsfald

Flagning på halv stang

I anledning af dødsfald flages der på halv stang. Man hejser flaget til tops og lader det blive der et par sekunder, hvorefter man haler flaget ned så underkanten flugter med midten af flagstangen. Har du et flag der hænger skråt ud for gavlen, justeres flaget så korsets vandrette bare flugter med midten af flagstangen.

Når flaget nedhales, hales det igen til tops og herefter ned. Dette skal ske senest ved solnedgang. For en meget nøjagtig beskrivelse af flagloven, så henviser vi til denne folder omkring flagloven udarbejdet af Danmarks Samfundet.

Hvad har man på til en begravelse

Din påklædning bør udstråle respekt og være noget af det finere tøj du har. Farvevalget er sort eller mørkt og for mænds vedkommende, en hvid skjorte og et sort slips. Vigtigt er, at dit tøj ikke er opsigtsvækkende, da det kan støde og fjerne fokus fra det dagen handler om, nemlig at sige farvel og mindes afdøde.

Der er først fra 1870 og frem at man begyndte at opstille kisten i kirken og holde mindehøjtidelighed der. Før i tiden var mindesammenkomster meget almindelige. Afdøde lå i kiste i hjemmet, og venner og familie kom forbi og sagde farvel. Herefter gik man til kirken, og fik begravet afdøde, og så gik man hjem igen for at feste og mindes afdøde.

Mindesammenkomst

Pårørende ønsker ofte, at afholde en mindesammenkomst efter bisættelsen eller begravelsen. Både pårørende og venner kan få meget ud af sådan en mindesammenkomst. De pårørende får desuden mulighed for at hilse på alle deltagere ved højtideligheden, og møder måske venner fra afdødes barndom eller ungdom. Der er tradition for at alle har lov til selv at sige et par mindeord eller måske synge en sang, eller spille noget musik, som minder dem om afdøde.
Der er ingen vedtagne regler for, hvordan en mindesammenkomst skal være eller hvordan den bør foregå. Afdøde har muligvis selv udtrykt ønske om at mindesammenkomsten skal afholdes et bestemt sted, hvad der skal serveres og så videre. Hvis afdøde ikke har efterladt noget på skrift, eller har fortalt de efterladte om sine ønsker, så er det op til de pårørende, om der skal holdes en mindesammenkomst, og hvordan den skal afholdes.

Mindesammenkomsten holdes som regel enten på en restaurant, et lokale i forbindelse med kirken eller kapellet, et forsamlingshus eller privat. Oftest serverer man kaffe og brød. Men det kan være alt fra kaffe, øl og sodavand, champagne til kage, smørrebrød eller middag.

En mindesammenkomst varer som regel et par timer, men det kan også sagtens vare en hel dag og aften. Afdøde kan have været bindeled mellem de pårørende og den enkelte deltager ved sammenkomsten. Derfor kan det tænkes, at det også er sidste gang man ser personerne ved mindesammenkomsten i forbindelse med højtideligheden.